kas koncept
Vi arbejder ud fra vores eget KAS koncept. Vi vil arrangere ferier for vores gæster, der indeholder kvalitet, aktivitet og samvær.
Kvalitet er grundstenen i vores koncept. For at have kunne have fokus på at nyde rejsen, skal rammerne omkring den være gode, og vi prioriteter meget højt, at kvaliteten er upåklagelig.
Aktivitet og samvær er tæt forbundet, og vi bruger styrken i at være mange af sted sammen, til at skabe muligheder for, gennem aktiviteter, at deltage i et sjovt og givende fællesskab.
Samvær er ikke ensbetydende med, at man skal deltage i et forpligtende fællesskab, men at man som gæst med Battertour kan vælge samværet til, når man har lyst. Både ift. sportsaktiviteter, instruktion med vores meget kompetente instruktører og ikke mindst til hygge- og festaktiviteter.
Grundlæggere
Battertour.dk er stiftet i maj 2010 af Søren Sinnbeck og Christoffer Kjærgaard Madsen, med henblik på at arrangere og sælge rejser. Siden 2004 har vi specialiseret os i at arrangere skiture “der batter!”. I starten var målgruppen primært unge og studerende på videregående uddannelser, men vi har nu i en del år også specialiseret os i familieskiture, samt tennisrejser for motionister, familier og tennisklubber.